Den russiske offensiv januar 1945 mod den tyske østgrænse afskar millioner af tyskere i de østlige provinser (Østprøjsen, Vestprøjsen, Danzig (Gdansk), Schlesien og Pommern). Den russiske offensiv udløste en massiv flygtningestrøm af civile, næsten udelukkende kvinder og børn. Efter at det sidste, overfyldte tog var kørt, var den eneste mulige flugtvej via Østersøen. Det var en isvinter med ned til 25 graders frost og masser af sne. Allerede under flugten døde mange mennesker undervejs af afkræftelse, og mange små børn frøs ihjel. I havnebyerne stod i tusindvis af frysende, sultne flygtninge og ventede på skibe. Når et skib ankom, blev svage mennesker væltet omkuld og trampet ihjel. På skibene var hygiejnen og madforsyningen mere end dårlig, og ofte var der ikke plads nok til, at man kunne sætte sig eller ligge ned. Alle var i en elendig forfatning, og allerede på skibene døde mange af flygtningene, især børn. Flere af flygtningeskibene blev torpederet af sovjetiske ubåde, blev bombet af fly, eller de ramte en mine og sank.
I månederne inden den tyske kapitulation 4.maj 1945 kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark. En tredjedel var børn under 15 år. Nogle af skibene sejlede mod København. Her blev flygtningene, først og fremmest kvinder og børn, men også sårede soldater og gamle mænd, i starten anbragt i skoler og offentlige bygninger.